I Folkeskolelovens formålsparagraf står der, at forældre og skole i samarbejde skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Eleverne, der bliver indskrevet i gruppeordningen, kan have vanskeligheder af forskellig karakter. Derfor har vi også forståelse for, at nogle forældre kan have et højere bekymrings-niveau. Vi tager naturligvis ansvaret for at jeres barn får så gode skoledage som muligt.
I de bestræbelser indgår, at skole og forældre har en god og åben dialog, der sikrer, at vi er på rette vej.